Studie+

Vejledning til simulering af eksamensgennemsnit 2018

Her mangler et uddrag...

Vejledning til simulering af eksamensgennemsnit

 

Introduktion

Skoler med gymnasiale elever registreret i EASY-A har mulighed for at tilbyde de studerende, i slutningen af uddannelsen, at udregne deres eksamensgennemsnit. Som udgangspunkt er der lukket for, at eleverne kan simulere. Eleverne kan først simulere, når ‘Tjekjob’ er afviklet, og når der manuelt åbnes for elevadgang pr. elevafdeling. Elever vil tidligst kunne simulere når alle standpunktskarakterer og eksaminer er offentliggjort.

For at give eleverne adgang til simulering af eksamensgennemsnit, skal man i skolens administration først afvikle et Tjekjob.
Vi anbefaler at man kører tjekjobbet når alle standpunktskarakterer er afgivet og alle eksaminer planlagt, således at eventuelle rettelser i EASY kan være på plads, inden der åbnes for elevernes mulighed for simulering.

Efter afvikling af Tjekjob, kan skolens medarbejdere benytte systemet til bl.a. at

  • tjekke om der vil være problemer med udskrivning af eksamensbevis
  • udregne gennemsnit for de studerende
  • styre hvilke studerende, der kan simulere
  • se hvilken karakter en elev minimum skal have i sidste eksamen for at bestå
  • se hvornår den første elev bliver student

Log på

Simulering af eksamensgennemsnit håndteres udelukkende via UDDATA+, som nås via adressen www.uddataplus.dk. Der kan ikke simuleres eksamensgennemsnit via EASY-A vinduerne.

Medarbejdere kan logge på med EASY login eller UNI•Login.

Man skal:

– I UDDATA+ være tilknyttet brugergruppen Bevis_super

– som EASY Oracle-bruger have tilknyttet initialer, hvilket langt de fleste vil opfylde som standard. Hvis det ikke er tilfældet, kan en systemadministrator eller superbruger rette dette i EASY A555.

Log på som medarbejder sådan:

  1. Skriv www.uddataplus.dk i adressefeltet i fx Internet Explorer eller Chrome.
  2. Ved EASY login logger man på med samme brugernavn og password som i EASY. Derefter vælger man ‘Institution’ fra listen.
  3. Ved UNI•Login logger man på med brugernavn og password til UNI•Login.

Klik på menupunktet ‘Bevis’ –  ‘Simulering (gym.)’.

 

Tjekjob

Start med at afvikle tjekjobbet. Klik på menupuktet “Tjekjob”. Vælg elevafdeling (kun relevante elevafdelinger vises). Hvis der mangler elevafdelinger, så kontakt UDDATA!

Kør tjekjobbet for den valgte elevafdeling. Jobbet kører kort fortalt U104 i EASY-A, hvor manglende karakterer bliver erstattet af karakterværdien 12, hvis eleven er tilmeldt en eksamensbegivenhed på fag/resultatform. Husk, at der skal være en offentliggørelsesdato på eksamensbegivenhederne. Jobbet kan kun benytte den centrale eksamensskabelon.

Tjekjobbet viser de elever, der på det aktuelle datagrundlag ikke vil kunne få bevis/simulere, på baggrund af de karakterer og eksamensbegivenheder, der er registreret på eleven i EASY. HHX- og HTX-elever skal stå med “J” til sidste skoleforløb.

EUX-elever på de tekniske uddannelser kommer kun med i tjekjobbet, hvis de har adgangsvej EX og er tilmeldt en eksamensbegivenhed på faget 08043 Eksamensprojekt.

For merkantile EUX-elever gælder, at eleverne skal være skoleforløbsplaceret på et skoleforløb med skoleperioden ‘SF’ og er tilmeldt en eksamensbegivenhed på faget 08043 Eksamensprojekt.

Nedenfor listes de mulige fejlmeddelelser:

  • 9 eksamenskarakterer krævet, 8 opnået
  • Det højst mulige gennemsnit er mindre end 02
  • Eksamen kan ikke bestås med de afgivne karakterer
  • Ulovlig karakter: EJ (93 og 94). På skolefaget xxxxx, A SKR
  • Offentliggørelsesdato for karakter/eksamensbegivenhed på ‘fag’ er 14. apr. 2017
  • Der er tjekgrupper, som ikke er godkendt

Hvis der er flere fejl på en elev, vil eleven kun stå under en af overskrifterne. Når den første fejl er rettet, kan man derfor risikere, at eleven dukker op under en anden overskrift.

Start med at rette fejl vedr. offentliggørelsesdatoer. 

Ud for hver elev findes et ikon “Vis log”. Ved klik på ikonet vises loggen fra tjekjobbet.

Oplysningerne i listen bruges til at vise, hvilke rettelser i karakterregisteringen der skal foretages i  EASY. Når fejl er rettet, køres tjekjobbet igen.

Support

Hvis man ved at kigge i loggen ikke kan se, hvad der skal rettes på eleven, kan man klikke på ikonet ‘Send supportmail’, og få hjælp fra UDDATA. Ved behov for generel support sendes en mail til uddatasupport@uddata.dk

Elevstatus

Når tjekjobbet er kørt, kan man rette status for, om elever må simulere eller ej.

Default er adgang, for at elever pr. afdeling kan simulere, sat til ‘Elever må ikke simulere’.

Man skal huske at åbne for, at eleverne kan simulere, når alt er på plads.

De behandlede elever er fordelt i 3 kategorier:

  • Simulering mulig
  • Udelukket fra simulering
  • Simulering ikke mulig

 

 

Man kan manuelt flytte eleverne mellem kategorierne “Simulering mulig” og “Udelukket fra simulering”. Flytningen foregår ved at sætte flueben i tjekboksen ud for de udvalgte elever og derefter bruge pil-knappen ”Må” eller ”Må ikke”. Husk at afslutte med ”Gem” – knappen under pil-knapperne.

Elever der ikke kan få bevis efter den centrale U7-skabelon, skal man selv flytte til “Udelukket fra simulering”. Det kan fx være

  • Elever der har været, eller skal op i alle fag
  • Elever der skal søges dispensation for

Omgængere vil som default være placeret i “Udelukket fra simulering”. Inden de flyttes over i “Simulering mulig”, skal man aktivt tage stilling til hvilke fag, der ikke skal tælle med på beviset. Det gøres i EASY på A471 ved at sætte “N” i feltet “Med.eks”. Der er mulighed for at tilføje en note med begrundelse på elever placeret under ‘Udelukket fra simulering’.

Elever placeret under ”Simulering ikke mulig”, kan kun flyttes ved at rette op på data i EASY og derefter køre tjekjobbet igen.

Simulering mulig. Man kan hoppe direkte til simulering af karaktergennemsnit på den enkelte elev, der er placeret under ‘Simulering mulig’ ved at klikke på ikonet under ‘Hop’. Der er sorteringsmulighed på kolonnerne (klik på kolonnens overskrift).

Simulering

Vælges menupunktet “Gennemsnit”, kan der simuleres karaktergennemsnit for udvalgte elever. Simulering på enkelte elever kan være en hjælp i de tilfælde, hvor man måske har behov for at se hvilke karakterer, der skal opnås, for at eleven består. Man kan kun vælge elever, der på elevstatusbilledet står under “Simulering mulig”.

Vælg elev

Indtast cpr nr eller navn i feltet og klik på den udvalgte elev i listen

Alle elevens registrerede karakterer, der skal med på beviset, vises her. Karakterværdier i kommende eksamensbegivenheder skal derudover angives. Karakterværdierne vælges i en liste fra 7-trinsskalaen.

Hvis en elev har karakteren “SY”, i en relevant eksamenskarakter, vil eleven have mulighed for at simulere eksamensgennemsnit.

Eksamensgennemsnittet udregnes, når man klikker på “Simuler resultat”. Når der klikkes på “Vis udregning” kan man se, hvordan gennemsnittet er beregnet.

STOP for simulering

Hvis man, efter at have kørt tjekjob, alligevel ønsker, at ingen af de gymnasiale eleverne skal kunne simulere, så kan der lukkes for muligheden ved at rette henvendelse til UDDATA, eller man kan lukke for hver enkelt elevafdeling.

Elevers simulering af gennemsnit

Eleverne skal logge på UDDATA+ og vælge menuen ‘Karakterer’. Bevissimulering nås ved at klikke på knappen ‘Bevissimulering’ øverst til højre.

Fejlmeddelelser til eleven

“Du har ikke adgang til at simulere eksamensgennemsnit”.

Fejlmeddelelsen vil komme i de tilfælde, hvor administrationen ikke har givet eleven lov til at simulere.

“Systemfejl – henvend dig i administrationen”

Vil komme i alle andre