Studie+

Skolebeviser U180 – U181

Mulighed for testudskrift før afsluttende prøve

Skolebeviser U180 / U181

 

Testudskrift

Fra i dag er det muligt at lave en testudskrift af skolebeviser bestilt via U180 eller U181. Hvis man ved bestilling siger ‘J’ i feltet ‘Testudskrift’, kører programmet hele skabelonen igennem, og skriver de fag og karakterer der findes på den enkelte elev.

Ved fag hvor programmet normalt ville stoppe på grund af manglende resultater, skrives det detailkrav der ikke er opfyldt. Beviset mærkes tydeligt med teksten ‘TESTUDSKRIFT’.

 

Forhåbentlig kan denne rettelse gøre det nemmere at tjekke om beviserne er i orden, også før der er afgivet karakter i sidste fag. Udskriften erstatter det tjek man kunne lave med U113 på de gamle versioner af uddannelserne.

Skal man bruge U180 eller U181?

U180 tjekker kun på at kravet om afsluttende prøve er opfyldt. Jobbet udskriver alle fag og karakterer der for hver enkelt elev falder indenfor afgrænsningerne. Jobbet skal bruges til elever der har fag fra både før og efter reform 2015.

U181 holder den enkelte elevs resultater op mod den udmeldte uddannelsesmodel, og medtager kun fag der er indeholdt i uddannelsesmodellen.
Jobbet skal bruges til elever der har alle fag efter reform 2015.

U190 – Tillæg til skolebevis – talentspor

I samarbejde med UVM er der udarbejdet et ‘talentsporsbevis’. Det udskrives på baggrund af jobnummer fra U180 eller U181. Der udskrives et tillæg til alle elever med en elevtype der viser at eleven har gennemført med talentspor.

Fag fra grundforløb på skolebevis

Vi får ofte spørgsmål om grundforløbsfag skal fremgå af skolebeviser. Dette vil blive et krav når skolebeviser på et tidspunkt skal indberettes til eksamensdatabasen. Lige nu er det muligt at frasortere fag fra grundforløbet, men man skal nok vænne sig til at de på sigt skal udskrives på skolebeviset.