Studie+

FLEX Hjælp Plan AutoSkema

Her mangler et uddrag...
⇐ retur til oversigt

AutoSkema

I Planlægningsmenuen findes to punkter:

Eksport til AutoSkema <Ctrl>+<Shift> + e

Import fra AutoSkema <Ctrl>+<Shift> + i

Denne faciliteter giver mulighed for at få simuleret et skema ud fra de parametre man har defineret i Planlægningsvinduet samt i fanebladet  ‘AutoSkema’ under Installationsoplysninger.

Disse trimmeværdier skal forstås som følger:

Lektionsafstand: Her angives om der skal være afstand mellem de enkelte lektioner.

Lektionsblok: Her angives standard for en undervisningsblok. Den kan individuelt ændres i planlægningsvinduet på knap 2 / <Shift>+2.

Antal minutter der ikke giver mellemtid: Minutter hvor AutoSkema ikke giver strafpoint ved simulering.

Antal kørsler: Her kan der angives, hvor mange gange man skal lade simuleringen forsøge.

Vægtningsparametre (Parametrene afgør den indbyrdes vægtning af de enkelte nævnte elementer).

Mellemtime for elev: Strafpoint for accept af mellemtime for elev.

Mellemtime for medarbejder: Strafpoint for accept af mellemtime for medarbejder.

Lektioner med for få dages mellemrum: Strafpoint for accept af lektioner på hinanden efterfølgende dage.

Usammenhængende blok: Strafpoint for accept af opdeling af valgt blokstørrelse.

Undervisning udenfor stamlokale: Strafpoint for accept af lektioner udenfor valgt stamlokale.

Undervisning i lektion 7 eller 8: Strafpoint for accept af lektioner i 7 eller/og 8 lektion.

Sene lektioner: Strafpoint for accept af lektioner ud over 8 lektion.

Prioritering af medarbejders arbejdstid: Strafpoint for accept af valgte prioriteringer i medarbejders ønskede arbejdstid.

Der kan simuleres skema for en uge ad gangen, hvorefter denne uge kan behandles.

Eksport til AutoSkema sker ved aktivere menupunktet og derefter taste login på samme måde som i den almindelig FLEX.

Herefter vil der gå et stykke tid, hvor jobbet behandles. Når statuslinjen melder om ’AutoSkema modtaget’ indlæses den via menupunktet import fra AutoSkema.

Når der trykkes <OK> vises AutoSkema automatisk i AutoSkema visning på <Ctrl>+F5.

Såfremt der er skema, der ikke kunne placeres, kommer der en logfil op, hvor der står hvilket skema der ikke kunne placeres. Denne logfil kan også nås i menuen under Planlægning.

Nu kan det foreslåede skema behandles ved opmærkning og <Enter> for valg af muligheder.

Der kan godkendes de skemabegivenheder, som er lagt i overensstemmelse med planlægningen. Der kan også vælges at låse noget skema og herefter lave en ny eksport, hvor de frie begivenheder bliver forsøgt lagt igen.

Hvis man vælger at godkende et skema vises det med orange skemabegivenheder. Hvis man vælger at låse et skema vises det med rød baggrund. De ubehandlede skemabegivenheder vises med orange baggrund.

Hvis man har lavet et færdig skema for en uge kan dette kopieres til de efterfølgende uger, hvis dette er et ønske.  Dette gøres med <Alt>+<Shift>+<+> for at huske ugen, hvorefter man bruger <Alt>+<Shift>+<Insert> for at indsætte i den nye uge.  Dette kan medføre følgende advarsel, som man skal forholde sig til.

Når et skema er endeligt godkendt skal det eksporteres til EASY på sædvanlig vis.