Beviser til Eksamensdatabasen

I forbindelse med den netop afsluttede eksamenstermin og de beviser, der her er dannet, er det vigtigt, at man får tjekket, at beviserne reelt er overført til Eksamensdatabasen.

Er beviserne ikke overført til Eksamensdatabasen, overføres beviserne ikke til Optagelse.dk og eleverne vil ikke kunne søge videre uddannelse ad den vej.

Tjek derfor under: Bevis – Resultater – i den tilhørende fane, at der ud for den enkelte elev er et grønt flueben. Et grønt flueben indikerer, at beviset er overført korrekt til Eksamensdatabasen.

Er der derimod et rødt kryds ud for eleven, betyder det, at beviset ikke kunne overføres til Eksamensdatabasen.

For at rette op på det – gør følgende:

Sorter under: Bevis – Resultater – i den tilhørende fane, i kolonnen med de grønne flueben eller røde krydser, så du får vist de eventuelle røde krydser først.

Holder man musen over det røde kryds, får man oplyst, hvad der skal ændres.

Mulige fejl:

For EUX, HTX og HHX – vær især opmærksom på om der er brugt ugyldige underfag.

Vær opmærksom på om bevis er dannet via lokal skabelon, der ikke er korrekt.

For FGU – vær her opmærksom på, om udstedelsesdato for bevis ligger i termin før dato for nyeste medtællende karakter.

 

Ovennævnte er eksempler på, hvad der tjekkes i Eksamensdatabasen efter bevisudstedelsen.